Læreplaner arbejdes ind i dagligdagen her

I arbejdet med børnene vil jeg arbejde ud fra de 6 læreplanstemaer i dagligdagen:

Alsidig personlig udvikling:

Vi styrker børnenes selvværd ved at give dem succesoplevelser og udfordrende opdagelser i sammenspil med de andre guldklumper og ved at inddrage dem i dagligdagens gøremål.

Social udvikling:

Her lærer børnene at dele legetøjet med andre, inden de kommer i børnehave og lærer at behandle hinanden godt, vi vil guide på rette vej og lave sociale aktiviteter sammen.

Vi synes det er en del af læringsmiljøet, at spise måltiderne sammen, som børnene gør her. Dette giver en god positiv oplevelse omkring maden og giver mindre kræsne børn.

Kommunikation og sprog:

Vi vil læse bøger, synge fagtesange, synge månedens sange hverdag og vi sætter ord på hvad vi gør, det vi skal og det vi ser.

Bøger vi aktuelt bruger i perioder, ved dialogisk læsning vil blive lagt på den lukkede forældreside på facebook, så i kan holde jer ajour med hvad det er vi går og "snakker" om lige nu.

Krop, sanser og bevægelser:

Vi vil lave aktiviteter som styrker blandt andet sansemotorikken igennem bevægelser til musik og igennem leg i naturen og ved bevægelses lege i vores store lukkede have. Vi vil også snakke om kroppen og hvad vi kan gøre med den.

Natur, udeliv og science:

I naturen vil vi bevæge os, vi vil tage på ture i vores egen vogn plads til fire børn, vi vil sanse i naturen, køre på ladcykel og finde dyr i naturen som vi vil se på, snakke om og sætte fri igen. Børnene vil desuden også være med til at plante i vores mini drivhus i haven, hvor vi vil følge spirerne og høste til sidst og smage det der kan spises.

Kultur, æstetik og fællesskab:

Vi udtrykker os kreativt og via sang og musik. Vi fejrer de danske traditioner. 
Børnene lære at følge de daglige rutiner og regler som der er i den danske kultur.
F.eks vi skal vaske hænder før vi spiser, vi skal vente på hinanden før vi går af sted, vi skal tage skoene af når vi går ind. 

Vi vil f.eks også lave en hyggelig påskefrokost og ved juletid vil vi lave julepynt, synge julesange mm.

------------------------------------------------------------------------
Sociale medier:

Der vil være en lukket gruppe på facebook kun for de forældre som har deres barn her.
Her vil der blive lagt billeder op hver dag, af dagens aktiviteter og informationer om f.eks. månedens sange og andre vigtige informationer.

Vi har også en lukket gruppe for guldklumpernes forældre, og bedsteforældre.
Her vil vi en gang imellem komme med en lille hilsen fra os med billeder, og en lille fortælling om hvad vi går og laver.